fbpx

FORSKNING

Mennesket er evolutionært forprogrammeret til et liv tæt på naturen, og vores identitet og psykologiske følelse af tilfredshed afhænger af vores tætte forhold til naturen. Kontakten til naturens verden afgørende betydning for vores følelsesmæssige, kognitive, æstetiske og spirituelle udvikling. Naturen er en del af menneskets dna, men vi har gennem mange år bevæget os længere og længere væk fra naturen og vores slægtskab til den.

Forskning viser, at ophold i naturen og naturvejledning øger produktionen af endorfiner og har en positiv indflydelse på vores velbefindende.

Der findes efterhånden solid og evidensbaseret forskning i at bruge naturen og omgivelserne til at øge livskvalitet, håndtere kroniske sygedomme, afhjælpe stress og depression (Grahn & Stigsdottir, 2010; Kaplan & Kaplan, 1989; Ulrich, 1983; 2002; Wilson, 1984; Ottosson & Grahn, 2008). Allerede i 1960erne så den amerikanske psykolog Searles et potentiale i, at oplevelser med dyr og natur igangsætter og fremmer kreative processer, der er vigtige i rehabiliteringsprocesser, idet de befordrer reduktion af angst og smerte, genopretter selvfølelsen, forbedrer fornemmelsen af realitet og fremmer tolerance og forståelse af egen tilstand. Disse processer, der er vigtige for at opnå et bedre hverdagsliv og større livskvalitet for personer der lider, stress, let depression, en kronisk sygdom eller er i krise (Searles 1960).

Hypotesen om, at mennesket grundlæggende responderer positivt på naturen er nogle gange forbundet med en evolutionsteori. Begrebet Biophilia definerer den instinktive forbindelse mellem mennesker og deres livsverden (Wilson, 1984). Hjernen er udviklet i kontakt med naturen og de sanseindtryk, vi får i naturen, giver os mening og mental sundhed og udvikler enten en philia (positiv følelse) eller en phobia (angst) (Wilson, 1984).Af ”nyere” teorier er især to af betydning for forskningsfeltet: Aesthetic Affectice Theory (Ulrich, 1983) samt Attentive Restoration Theory (Kaplan & Kaplan, 1989). Et bymæssigt miljø med bygninger, højt tempo og stærk trafik kan give stress, idet bymiljøer ligger langt fra de naturmiljøer, som mennesket evolutionært har nedarvet præferencer for.

Ophavsmanden til Aesthetic Affectice Theory er den amerikanske miljøpsykolog Roger Ulrich, der oprindeligt studerede hospitalspatienter og deres respons på at have adgang til natur. Forskning pegede bl.a. på, at naturbaserede behandlingsformer eller rehabiliteringstilbud kan sænke medicinforbruget og forkorte hospitalsophold. Derfor kan det give en økonomisk gevinst at prioritere midler til området, der omhandler natur og mental sundhed (Ulrich, 2002).Forskellen i den psyko-fysiologiske stressreduktion viste sig at være signifikant alt efter om patienten havde adgang til naturen eller ej (Ottosson, 2007). Ifølge Ulrich føler patienter, der modtager medicinsk behandling, sig ofte mere psykisk skrøbelige. Naturens helende effekt er sandsynligvis størst, når personer oplever et højt stressniveau (højere blodtryk, ændret hjerterytme, muskelspændinger m.v.).

Mennesket har en evne til at kunne bedømme, hvorvidt et miljø er godt og trygt (Ulrich, 1983). Dette bygger på menneskets grundaffekter: glæde, interesse, forbløffelse, frygt, vrede, væmmelse, bedrøvelse, skamfølelse og afsky (Stigsdotter & Randrup 2007). Særligt de negative affekter har været vigtige for vores overlevelse. Såfremt vi opholder os i natur- og parkmiljøer, som vores følelser signalerer som godt og trygt, øges vores positive følelser (Randrup et al., 2008). I et bymiljø med lidt natur er det svært for mennesket at stole på sine affekter, og vi anvender i stedet vores logisk tænkende instinkt. I et bymiljø forekommer der usikkerhed og fysiologisk stress, og det er sværere for vores instinkter at afkode, at faren er drevet over, hvilket på sigt leder til træthed, irritation og stress (Kaplan, et al. 2004).

SEND OS EN BESKED

 

ViNatur
Tinghusgade 43
5700 Svendborg

+45 40 97 20 47

 info@vinatur.dk