REFERENCER

Deloitte Logo

Deloitte Nordic Champions of Disruption har brugt Vinatur som inspiratorer til en sammensætning af et nyt team med ledende medarbejder fra Norge, Sverige, Findland, Holland og Danmark. Simon Høegmark og Sigurd Hartvig tog os med ud i naturen, hvor vi skulle arbejde med den spontane opmærksomhed, med formålet at kunne tænke mere innovativt og kreativt.

Det gjorde de fantastisk og det var meget lærerigt. Det er bestemt ikke sidste gang de laver dette med os!

Jonas Reinholdt Albjerg
Manager | Tax Management Consulting

Deloitte 

Logo center for sundhed

Jeg har deltaget i ViNatur-uddannelsen i efteråret 2019 sammen med tre af mine kollegaer. Vi var stillet i udsigt, at vi med uddannelsen dels ville blive teoretisk funderet i, hvordan naturen virker sundhedsfremmende, dels få konkrete og praktiske øvelser, vi kan bruge i vores egen praksis, når vi arbejder med rehabilitering af borgere med/efter kræft under åben himmel.

Jeg synes i høj grad, vi har fået, hvad vi var blevet lovet. Vi har snuset til forskellige teoretiske retninger, der styrker vores argumentation og giver en sikkerhed i mødet med borgerne. Vi har på egen krop afprøvet en række forskellige øvelser, der spænder fra leg og fysisk bevægelse til sanse- og opmærksomhedsøvelser. Hertil også en masse gode fortællinger, som vi kan lade os inspirere af, når vi afholder forløb i naturen og skal ’åbne naturen op’ for vores deltagere.

Rammerne og undervisningen har været super. Og så har det været inspirerende at møde andre faggrupper, der ligesom os – og underviserne – er optaget af, hvordan naturen kan understøtte fysisk og mental sundhed.

Carina wedell Andersen
Specialkonsulent / Center for kræft & Sundhed

Københavns kommune

“Et uddannelsesforløb, der ikke kun har lagret sig i vidensbanken men også oplevelsesbanken, og som derfor står stærkt i erindringen. Klar til videre brug .”

Logo dtu

DTU Kemi havde en afstressende trivselsdag med Simon Høegmark og Sigurd Hartvig som vejledere. Her fik vi blandt andet indblik i, hvilke steder i naturen, der virker bedst til at restituere, finde ro og spontan opmærksomhed.

Vi arbejdede med øvelser til at hjælpe med at komme ned i gear, få en bedre vejrtrækning, opleve naturen og mærke kroppen via sanse øvelser, med forklaring ud fra evolutionspsykologien. Vi fik åbnet naturen op via fortællinger om naturen, naturvejledning og nogle helt specielle fænomener i naturen. Disse metoder gjorde tilsammen at vi kunne mærke den fantastiske afslappende energi naturen giver.

Vi var i alt 98 forsker fra 10 forskellige lande, samt det administrative personale, som alle havde en øjenåbner.  

Alt i alt en rigtig dejlig og spændende dag, som vi alle fik meget ud af.

Maria Bundgård
Administrativ Chef , DTU Kemi

Danmarks Teknologiske Universitet

Simon og Sigurd / VI NATUR leverede et godt og berigende uddannelsesforløb i Natur, Krop & Psyke. Et uddannelsesforløb, der ikke kun har lagret sig i vidensbanken men også oplevelsesbanken, og som derfor står stærkt i erindringen. Klar til videre brug.

Projekt Sammen om nye vaner i Odense Kommune var drevet af en stor nysgerrighed efter at blive klogere på, hvordan man kan anvende naturen i det sundhedsfremmende arbejde. I løbet af 8 uddannelsesdage, hvor vi var i og med naturen, opnåede vi viden og indsigt som fagpersoner samtidig med, at vi fik mulighed for at mærke på egen krop og i eget sind, hvad det gør ved én, at dyrke naturen, opmærksomheden, bevægelse og fællesskab

Arbejdet med BIOPHILIA metoden foregik gennem praksis krydret med fortællinger samt dialog om naturen og de bagvedliggende teorier. Strukturen skabte afveksling i løbet af de enkelte uddannelsesdage, men genkendelighed og sammenhæng mellem gangene, hvilket gjorde, at man hurtigt blev fortrolig med formen og fik mod på selv at praktisere metoden.

Et inspirerende forløb, der bød på læring gennem leg, fortælling, fordybelse og fællesskab. Tilgangen til at arbejde med kropsbevidsthed og opmærksomhed var afvekslende. Simon og Sigurd supplerer hinanden godt både fagligt og personligt, og deres forskellighed skaber en god dynamik. De er kompetente på hvert deres felt og til sammen skaber de et godt og trygt læringsrum, hvor der er plads til sjov og ballade, intensitet og spontanitet, ro og refleksion.

Christina Hjørnholm
AC-konsulent & projektleder, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Sundhed og Væresteder Vollsmose

SEND OS EN BESKED

 

ViNatur
Tinghusgade 43
5700 Svendborg

+45 40 97 20 47

 info@vinatur.dk