4-dage kursus i åndedræts-facilitering

Kursus i åndedrætsfacilitering med fokus på fysisk og mental velvære

Vores 4-dages kursus i facilitering af åndedrætspraksis er skabt for at give dig en dybdegående indsigt i åndedrættets væsentlige rolle i både fysisk og mental velvære. Gennem en kombination af teoretiske indsigter, praktiske øvelser og dyb refleksion vil du få mulighed for at tilegne dig effektive teknikker, der kan forbedre din åndedrætspraksis samt metoder til at guide andre. Vi vil under kurset også tilbringe lidt tid ude med fokus på vores nære forbindelse til naturen og åndedrættets betydning for vores egen indre natur.

4-dages forløb i åndedrætsfacilitering

  • Varighed 4 dage
  • Forår '26 30.-31. marts og 27.-28. april
  • Efterår '26 1.-2. okt. og 29.-30. okt.
  • Tidspunkt Dag 1 kl. 10-17, Dag 2 kl. 9-15
  • Sted Trente Mølle, Broby
  • Pris 7.995 kr. ekskl. moms

Udfyld gerne formularen herunder, hvis du vil tilmeldes kurset eller har spørgsmål:

Mål for kurset

Ved afslutningen af dette kursus vil du være i stand til at:

  • Anvende og undervise i både grundlæggende og avancerede åndedrætsteknikker
  • Forstå den følelsesmæssige og fysiske indflydelse, som åndedrættet har på vores liv
  • Facilitere sikkert og effektivt åndedrætsøvelser i eget arbejde, både individuelt og i grupper

Målgruppe

Kurset henvender sig til en bred vifte af personer, herunder sundhedsprofessionelle, terapeuter, yogalærere, lærere og pædagoger, coaches samt alle, der ønsker at integrere åndedrætstræning i deres arbejde eller daglige rutiner.

Introduktion til Åndedrættet:

  • Vi starter med at udforske de anatomiske og fysiologiske aspekter af åndedrættet, som danner grundlaget for vores forståelse.
  • Gennemgang af den nyeste forskning, som belyser åndedrættets indvirkning på både krop og sind
  • Introduktion til grundlæggende åndedrætsteknikker som diafragmatisk vejrtrækning, næseåndedræt og mundåndedræt

Sigurd Hartvig

Sigurd har de sidste 20 år arbejdet med fysisk og mental sundhed og menneskets relation til naturen, og har været tilknyttet flere af landets største virksomheder som sundhedskonsulent. Uddannet lærer, personlig træner, motorikvejleder og åndedrætsterapeut.